Workshops, foredrag og kurser

Trivsel, balance og præstationsevne

Trivsel og præstation går hånd i hånd – det er efterhånden bevist i så mange studier, at forklaring er overflødig!

Konkrete værktøjer: Psykologisk tryghed, Emotionel intelligens, Social Styles og Konflikthåndtering

Når vi som mennesker er en del af et trygt fællesskab, oplever mening og er i mental balance, øges både engagement og kvaliteten af vores arbejde. Så hvordan kan der i jeres organisation skabes rammer, der både styrker den enkelte og løfter den fælles præstation?

Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden og konkrete værktøjer arbejder vi med:

  • Hvordan står det til med den psykologiske tryghed hos jer og hvilken betydning har det for jeres virksomhed?
  • Hvilke menneskelige mekanismer er på spil – især når det hele bliver svært?
  • Hvad skal der til for at skabe en kultur, der giver jer et godt grundlag for gode relationer – der skaber udbytterige samarbejder både internt og eksternt?
  • Hvordan bakker I som ledelsesteam op om en kultur, hvor det er naturligt at tage ansvar – også i konflikter?

Jeg tilbyder skræddersyede forløb, hvor vi sammen gennemgår disse spørgsmål og tager fat på de helt konkrete udfordringer, der udspiller sig i jeres samarbejde og relationer. Vi gennemgår relevant viden om emotionel intelligens, psykologisk tryghed, konflikter og dynamikker mellem mennesker. I får et overblik over jeres indbyrdes syn på "status quo" og en konkret plan for, hvordan I kan løfte jeres samarbejde og relationer til det næste niveau.

Ingen virksomheder er ens, og derfor er mit udgangspunkt altid den konkrete virksomhed og jeres aktuelle situation.

Vælg dette emne hvis:

  • Jeres hverdag er præget af udfordrende samarbejde og konflikter (sagte eller usagte…)
  • I ønsker at arbejde med mistrivsel, mindske jeres sygefravær eller sikre tilknytning (fastholdelse) af medarbejdere
  • I oplever ikke at komme i mål med jeres strategiske fokusområder

Læs evt. mere her:

Praktisk info

Et forløb skræddersyes altid efter jeres behov og starter med et uforpligtende opstartsmøde, hvor kemi, målsætning, tidsperspektiv og ressourcer afstemmes. Jeg anbefaler, at forløbet afholdes med en varighed på min. ½ dag, afhængigt af behov. Det er en oplagt mulighed at tilføje en måling af den psykologiske tryghed i netop jeres team (The Fearless Organization Scan).

Forløbet kan afholdes i mine lokaler i Birkerød (op til 15 deltagere). Lokaler og alle materialer er inkluderet i prisen. Emnet kan også leveres som et foredrag på 1,5-2 timer (kontakt for tilbud).

Alle forløb er naturligvis fortrolige og underlagt tavshedspligt.

20.000 kr.ekskl. moms (pr. dag)
Lad os tage en snak

Book et møde

Tag Skridtet
Kontakt

Lad os udfolde dit potentiale

Kontakt
Kundeudtalelser

Det siger mine kunder

Per Jensen Ståhl, iværksætter

At have Enneagrammet som redskab til at udvikle sig selv som leder er helt unikt. Det har givet mig indsigt i mine udfordringer, styrker og udviklingsmuligheder. Jeg kan nu langt bedre læse mine ansatte, kunder og samarbejdspartnere og kan i højere grad bevidst vælge min adfærd. Udviklingen sker ikke på en dag... små skridt - med Camilla på sidelinjen som en fast partner i samarbejde og sparring.

Jane Kappel, Tax Manager, Redmark

"Camillas kursus har givet mig en dybere forståelse for, hvorfor forskellige mennesker reagerer forskelligt på de samme påvirkninger. Jeg har derudover lært mig selv meget bedre at kende. Alle ledere burde tage et Enneagramkursus hos Camilla – det ville give dem en bedre forståelse for deres medarbejdere, og forbedre klimaet i enhver organisation. Camilla er desuden en dygtig underviser, der forstår at formidle stoffet på en spændende og meget nærværende måde."

Anne Skjødt Møller, HR Partner, DIS Study Abroad

”Camilla er en meget dygtig formidler. Det er en imponerende viden hun har om selvindsigt og -udvikling. Hun formår at præsentere sine budskaber med overbevisning og indlevelse, så den enkelte får konkrete værktøjer at bruge efter hendes kurser er afsluttede.”