Stress – hvad, hvorfor og hvordan?

Når vi udsættes for en stress-årsag, gør kroppen ved hjælp af nogle hormoner klar til handling – enten kæmp, flygt eller frys. Eksempelvis var det for mange tusinde år tilbage enormt brugbart, at vi i løbet af et spiltsekund kunne være klar til at flygte fra et farligt dyr. Stress er en tilstand, hvor vi er påvirket af hormoner fra nervesystemet, med det formål, at vi skal kunne reagere fysisk, hurtigt!

Stress er en overlevelsesmekanisme

Én af årsagerne til at stress overhovedet er et problem, er, at vores hjerner og kroppe ikke har forandret sig det store i de mange tusinde år, vi har haft denne overlevelsesmekanisme. Men langt de fleste af de stress-årsager vi udsættes for i dag, kan ikke løses ved en fysisk reaktion. Derfor bliver stresshormonerne ikke anvendt til formålet og der ophober sig i stedet en uro i kroppen, nervesystemet og ofte ugunstig tankemylder i hjernen.

Når vi er stressede, bliver vi dårligere til at mærke os selv og vores krop. Det sker fordi kroppen er i en tilstand af parathed. Pulsen og blodtrykket stiger, sukker og fedt tilføres blodet og vores hjerne fokuserer smalt frem for at fastholde et overblik. Vores evne til at tænke anderledes, se muligheder og være kreative indskrænkes.

Hvorfor bliver vi stressede?

Det er vigtigt at sige, at alle kan blive stressede; ofte er det faktisk de mest engagerede, der "går ned". Og desværre opdages det nogle gange for sent og livet bliver aldrig helt det samme igen...

Historisk blev vi stressede, når noget truede os fysisk. I dag er det de færreste stresstilfælde, der handler om fysiske trusler. Det handler nærmere om at vi oplever og opfatter en situation (eller en tanke) som om vi er truede. Der er altså i højere grad tale om oplevet stress.

Rigtig ofte er der tale om tankemæssig stress og ikke stress fra faktiske oplevelser eller ydre årsager. Stress dukker som regel op, når vores virkelighed er forskellig fra vores ønske til den. Hvor alvorlig stressen er, afhænger af hvor vigtigt ønsket om virkeligheden er for os (en strøtanke? et ønske? et krav?) samt hvor stor en forskel der er på ønsket om virkeligheden og på virkeligheden som den er. Dette optræder eksempelvis når vi gennem en periode ikke har handlet i overensstemmelse med vores egne værdier og ønsker for vores liv, men nærmere efterlevet andres ønsker og værdier. Og måske er vi gennem en længere periode, kommet til at overhøre nogle vigtige, emotionelle budskaber i os selv (læs mere om emotionel intelligens her).

Det er en skrøne at stress altid også skyldes noget i privatlivet. 100% arbejdsrelateret stress findes i alt for stor udstrækning i dag! Når vi oplever en ubalance mellem krav og ressourcer vil (og skal) vi nemlig reagere. Vores system er programmeret til at fortælles os, at noget er galt. Og ja... måske handler det om, at vi skal tænke eller føle anderledes om vores ressourcer. Men rigtig ofte oplever jeg, at der også skal kigges på kravene! Er der blevet for store krav? Bruger vi ressourcerne på noget, som ikke giver mening (for medarbejderen)? Skyldes denne manglende "mening", at vi som ledelse ikke har fået kommunikeret tydeligt nok?

Én af de allerstørste udfordringer ved stress er, at det smitter...

Vi er programmeret til at afkode hinandens nervesystemer. Faktisk har et skræmmende studie vist, at dødstallet var 4 gange højere på hjerteafdelinger, hvor sygeplejerskernes generelle sindstilstand var "nedtrykt" end på andre hospitaler! (”Winning the Service Game”, Harvard Business School Press 1995.)

Stress på ledelsesplan er særligt farligt. Vi ser op til vores ledere og har tillid til, at de skal tage sig af os og sørge for vores velbefindende. Derfor er det ekstra vigtigt, at ledere er i mental balance.

Vi stresses af forskellige årsager og reagerer på forskellige måder. Nogle vender det ud, andre ind og andre igen gør begge dele. Men det er evident for os alle, at mange bække små, gør en stor å… Jo mere fyldt bægeret er, jo sværere er det for os at have overskud og bære over med situationer og hinanden. Derfor er forståelse, rummelighed og især nysgerrighed vigtige egenskaber i en organisation, der er under pres. Nysgerrighed er vejen til at observere og indhente vigtig information om trivsel.

Hvordan håndterer og forebygger vi stress?

Hvis du allerede føler dig stresset, er det selvfølgelig vigtigt at opsøge relevant hjælp hos egen læge, psykolog, en stresscoach eller lign. Her kan du få hjælp og vejledning til hvordan og hvor meget du kan være fysisk aktiv, hvordan du bliver mentalt afslappet, hvordan du får bedre søvnmønstre og hvordan du lærer at håndtere og forebygge stress i fremtiden. Stress er dog blevet så stor en udfordring og belastning for samfundet, at det ikke længere er realistisk, at vi kan behandle os ud af det. Og desværre er tendensen støt stigende, hvis man ser på den nationale sundhedsprofil. Det koster hvert år samfundet og virksomhederne svimlende mange ressourcer! Der er derfor i høj grad brug for forebyggelse.

Forebyggelse af stress i virksomheder handler i høj grad om at have en kultur, der er:

• Tillidsfuld
• Rummelig
• Meningsfuld

En hverdag med urimelige krav, med opgaver der ikke giver mening, med kommunikation der er utydelig og tvetydig, med social eksklusion og mobning kan få selv den mest modstandsdygtige til at bukke under. Især angst for social eksklusion har vist sig at være særligt stressende. Der er efterhånden mange spændende forskningsprojekter i gang på emnet "Psykologisk sikkerhed" og det viser sig, at dette fænomen har en enorm betydning for stressniveauet i virksomheder og organisationer.

For at have evnen til at opspore og håndtere stress hos os selv og andre, har vi brug for at have en naturlig nysgerrighed for os selv og for hinanden:

• Hvordan mon jeg har det i dag?
• Hvordan mon min kollega har det i dag?
• Hvordan har vi det i afdelingen?
• Og hvordan har chefen det?

Vi skal kunne mærke os selv og andre og evne at omsætte det til empatiske og konstruktive ord og handlinger. Det kræver overskud... Overskud har vi kun, når vi er i mental balance. Der kan være meget at hente ved at overveje den fysiske balance (læs evt. mere her), men det er uomtvisteligt, at for stort et pres, ødelægger vores mentale balance. Uden mental balance kan vi ikke indtage den rummelige og inkluderende tilgang til vores kolleger, som vi fra forskningen VED, er utrolig gavnlig for trivsel og produktivitet i en virksomhed. 

Pres er dog desværre nærmest blevet et hverdagsord i virksomheder... Hvordan blev det egentlig en gængs opfattelse, at pres er noget godt? At vi som mennesker og organisationer "præsterer bedre under pres"? Måske får pres nogle typer til (endelig) at levere... men hvordan er kvaliteten? Og hvad mon bremsede vedkommendes motivation til at levere noget før? Når vi ved, hvad vi ved i dag om hjernen, så burde det være hævet over enhver tvivl, at ALLE præsterer bedre, når de er i mentalt (og fysisk) overskud og balance. En medarbejder i mentalt overskud har en mere korrekt selvopfattelse, adgang til sin maksimale hjernekapacitet, opfanger i højere grad information fra sine omgivelser og er mere tilbøjelig til at indgå i produktive samarbejder og fællesskaber. Den pågældende vil med andre ord bidrage til en positiv spiral på jobbet. Det modsatte gør sig gældende for en presset medarbejder...

Stresshåndtering og -forebyggelse i virksomheder handler ikke om at fjerne pres og stille færre krav. Det handler i højere grad om at FORSTÅ. Forstå at verden ikke er sort/hvid, men at der kan være flere perspektiver på en situation og at "mening" er vigtig - og individuel. Men også at forstå at mental balance er central for vores kognitive formåen og at det er et kollektivt ansvar, at alle i virksomheden trives. Mental balance opnås aldrig når vi er under pres...

Så kære medarbejder, kære leder:

Tag jer modet til at være tillidsfulde og sårbare og tale åbent om trivsel, mening og mål. Skab jer et aktivt sprog for det... Det er først her det konstruktive samarbejde for alvor kan blomstre!