Sprogbrug – er det lige meget eller…?

Når vi bevæger os i et arbejdsfællesskab, er vi de facto en del af kulturen og vi har dermed også hver vores andel i at påvirke denne.

Tit er vi dog slet ikke opmærksomme på, hvordan vi taler. Jeg oplever, at de fleste mennesker faktisk er relativt ubevidste om deres sprogbrug og ordvalg. Og de er især ubevidste omkring, hvordan det påvirker kulturen i den virksomhed de færdes i - og de mennesker de omgiver sig med. Læs mere om kultur her.

Det er således, at både vores indre og ydre dialog påvirker vores tanker. Vores tanker har en utrolig stor andel i at påvirke vores sindstilstand. Vores sindstilstand har en særlig afsmittende effekt på vores selvopfattelse. Og vores selvopfattelse påvirker uundgåeligt vores adfærd. Og så er ringen sluttet, da vores adfærd (herunder vores sprogbrug) faktisk påvirker andre i rigtig høj grad.

På denne måde kan vi påvirke hinanden i både opadgående og nedadgående retning. Jeg oplever, at der ligger helt utrolig meget trivsel og optimering gemt i vores sprogbrug…

I nogle virksomheder kan der eksempelvis være en udpræget tendens til at tale ”Katastrofesprog”. ”Det er jo fuldstændig vanvittigt…”, kunne man høre på gangene. Men hvor vanvittigt er det egentlig? Og hvordan mon det påvirker stemningen på kontoret, at vi taler sådan? Jeg har oplevet denne retorik hos en virksomhed, som var amerikansk ejet. Når de skulle have møder med ledelsen fra USA, talte de om det sådan her; ”De er jo ligesom 10 vilde aber i et bur”. Hvilken sindstiltand tror du, de medarbejdere gik til møderne med? Mon det gavnede dem? Og hvordan mon det var at være ny kollega i den kultur?

I andre virksomheder kan der være en tendens til at tale ”Tvangssprog”. ”Vi er nødt til at nå det her i dag…” Er det virkelig rigtigt at vi er nødt til det? Eller "vælger" vi at gøre det, fordi det gør vores dag i morgen mere smidig? Det kan virke ligegyldigt, om vi formulerer os med ”nødt til” eller vælger. Men det er det langt fra! At tale om sine handlinger som et aktivt tilvalg, ændrer fuldkommen på vores hjernes opfattelse af situationen. Og der er en verden til forskel på påvirkningen af vores sindstilstand, om vi taler om os selv som ”ofre” eller om vi opfatter vores daglige gøremål som aktive, frie tilvalg.

I rigtig mange virksomheder er der en tendens til, at der tales i generelle termer eller i ”Passivsprog”. Dette sprogbrug har til (underbevidst) formål at skubbe ansvaret væk fra os som individer og inddrage en større flok i ansvaret. ”Vi er mange, der synes…”. ”Man tænker jo sit når…”. Hvem er det helt konkret, der synes og tænker hvad? Og hvorfor er det så svært at tage personligt ansvar for udtalelsen? Hvad mon der ligger bag denne udtalelse? Det er som om, at der i sådanne virksomheder tales lidt med undertekster…

Desværre oplever jeg også i mange virksomheder en udpræget tendens til at tale ”Stresssprog”. ”Der er alt for lidt tid”.  ”Det er jo umuligt at nå”. Vi kender alle til at slynge denne form for bemærkninger ud. Men hvor mange (ud over mig), ender ikke med at nå det alligevel i over 95% af tilfældene? Også her er det centralt at få kalibreret virkelighedsopfattelsen af det, der udtrykkes sprogligt. Har du mon for meget at lave? Eller har du brug for hjælp til noget af opgaven? Det er en langt mere proaktiv taleform og bringer et helt andet mindset med sig.

En ansvarlig ledelse har brug for at være meget opmærksomme på de små afslørende budskaber i kulturens sprogbrug. Der kan være centrale budskaber gemt her, der er mulighed for at analysere på og arbejde med. Ledelsen har nemlig en helt unik mulighed for at påvirke kulturen og smitte kolleger på en rigtig positiv måde. Der er flere studier, der påviser, at lederes sindstilstand (og nervesystem) påvirker medarbejderne og kulturen med langt højere vægt end andre ansattes.

Så kære leder; vælg dig et positivt, aktivt sprog – et sprog der ikke får dig og andre til at føle jer som reaktive ofre. Det er i høj grad både trivsels- og præstationsoptimerende!