Neuroscience og neuroplasticitet – på godt og ondt!

Gammel forstået på den måde, at mange af de egenskaber der præger hjernens måde at fungere på, har været således i mange tusinde år. Hjernen er derfor i virkeligheden designet til at fungere i en helt anden tid! Derudover er det også vigtigt at vide, at vi rent faktisk har mulighed for selv at udvikle og påvirke vores hjernes måde at fungere på – under de rette omstændigheder.

Og hvorfor har du som leder brug for at vide dette?

For det første fordi de fleste ledere ønsker sig medarbejdere, der har mulighed for at indlære ny viden samt tilpasse sig nye situationer – og gerne effektivt. For at være i stand til dette, har vi behov for at være i ro og kunne adskille følelser og fakta. Vi mennesker er skabt til at forsvare os selv og vores synspunkter. Det er en overlevelsesmekanisme, som evolutionen har båret med til i dag. Derfor kræver det en bevidst indsats at parkere egne synspunkter og i stedet søge at forstå andre.

Neuroscience og nervesystemets struktur og funktioner

Neuroscience handler om viden om hjernens og nervesystemets struktur og funktioner, og om disses sammenhæng med vores handlinger, indlæring og adfærd. Det er altså den biologiske basis for vores beslutningstagning, vaner, overbevisninger, værdisæt osv. Det betyder ikke, at vi kan forklare alt ved neurologiske processer. Der er meget mere end biologi bag den komplekse struktur vi mennesker udgør – især når vi færdes i en sammenhæng. Som Einstein også er citeret for at sige;

”Vi skal være varsomme med at gøre intellektet til vores gud. Intellektet har selvfølgelig nogle stærke muskler, men ingen personlighed. Det kan ikke lede, det kan kun tjene.”

Neuroplasticitet er den faglige betegnelse for hjernens evne til at ændre sig og er et studie i, hvorledes forbindelserne i hjernen (neurobanerne) ændres over tid. Hjernen er utrolig plastisk og kan faktisk ændres hele livet. Det er som udgangspunkt erfaringer og oplevelser, der påvirker hjernen.

Men det vi også ved nu er, at hjernen faktisk også påvirker vores oplevelse og hukommelse af en situation!

Vores hjerne vil altid lede efter mønstre, systemer og sammenhænge – også når de ikke er der. Så hvis der er ”blanke felter” i oplevelsen, synsfeltet etc., laver hjernen selv historier eller billeder og fylder de blanke felter ud. Det i sig selv er utrolig hjælpsomt i de situationer, hvor vi har behov for at forestille os noget eller se et scenarie for os – og det er især hjælpsomt, når vi har behov for at forudse en farlig situation, men mangler en del af synsfeltet...

Det er dog således, at den måde hjernen fylder de blanke felter ud på, i høj grad er påvirket af vores følelser i det konkrete øjeblik. Det emotionelle system er også kendt for at være vores overlevelsessystem. Det system, der på det pågældende tidspunkt er aktiveret, påvirker altså både vores oplevelse af situationen og vores hukommelse af situationen. Det påvirker således hjernens måde at udfylde de blanke felter på, og dermed vores opfattelse af en hændelse (Loftus, Palmer, Zanni: ”Eyewitness testimony”).

En (udefra set) helt tilfældig og basalt set ubetydelig handling eller bemærkning fra en kollega, på et tidspunkt, hvor vi er oprevne eller kede af det, kan altså pludselig af vores hjerne blive ændret i sin karakter, betydning og med tiden blive til det, vi tror er en faktisk ”hukommelse”. Vores hukommelse er altså i høj grad konstrueret og ikke faktuel. Dette understreger også Einsteins pointe; vi bør aldrig intellektualisere alt… og ikke i alle tilfælde stole på intellektet alene!

Det viser sig således, at vores emotionelle system spiller en langt større rolle end vi tidligere har antaget. Se evt. mere om Emotionel Intelligens her og du kan også finde mange spændende artikler og links om emnet på videnskab.dk/forskerzonen.

Den gode konklusion er: Vi kan i høj grad selv påvirke ændringer i vores hjerne.

Den mindre heldige konklusion er: Det kræver at vi er vågne, bevidste og i emotionel balance... Når vi er det, kan vi i langt højere grad sortere i følelser og fakta og dermed få noget brugbart ind i biblioteket i hjernen.

God fornøjelse!