Sådan øger du din emotionelle intelligens

Formålet med at arbejde med emotionel intelligens er, at skabe indsigt i vores påvirkning på omgivelserne og give os redskaber til at optimere dette. Vi har som mennesker nemlig et stort behov for evnen til at bygge og fastholde produktive relationer. Det er en nødvendighed for at kunne indgå konstruktivt i et fællesskab og i samarbejder!

Når vi sætter fokus på vores evne til at forstå og håndtere os selv og hinanden, kan det konstruktive og produktive samarbejde opnås.

Arbejdet består først og fremmest i at træne sin evne til at mærke emotioner i os selv og i at genkende dem i andre. Dernæst ligger der et stort stykke arbejde i at lære at håndtere de emotioner, der opstår – på en konstruktiv måde. Det kan f.eks. være at forlænge tiden fra følelse til reaktion, at skrue på styrkeknappen, at moderere reaktionen på emotionen eller at forkorte den periode efter emotionen, hvor vi tænker og handler "i affekt".

De senere år er begrebet Emotionel Intelligens – eller EQ – dukket op i både forskning, litteratur, undervisningssammenhæng og (ikke mindst) i virksomheder.

Studierne i emotioner startede dog helt tilbage hos Darwin – og muligvis (eller sandsynligvis) før! Det tog dog først rigtig fart, da Paul Ekman, professor i psykologi, overtog Darwins studier og rejste til Ny Guinea for at forske i ”urørte” stammers emotioner. Dette studie er der kommet bunkevis af interessant forskning og litteratur ud af og det er efterhånden gjort så tilgængeligt, at ledere og virksomheder nemt kan implementere denne vigtige viden i deres daglige arbejde.

Paul Ekmans forskning viser – og bekræfter – at vi som mennesker besidder 7 ”grund-emotioner”, som hver har deres trigger, universelle formål samt tilhørende ansigtsmimik og kropspositur. Se evt. mere på www.paulekman.com og www.danielgoleman.info eller læs med nederst i artiklen.

Hvad er emotionel intelligens?

At være "emotionelt intelligent" vil sige, at vi ikke alene besidder evnen til at være bevidste om vores egne emotioner (følelser) og reaktioner, men også, at vi er i stand til at håndtere vores følelser og impulser, og herudover, at vi er opmærksomme på andres emotioner og kan respondere empatisk på dette.

Den emotionelle intelligens bliver ofte fremhævet i diskussioner om...

… arbejdsrelaterede udfordringer, herunder arbejdsmiljø, stresskultur og trivsel. Her har personer med en veludviklet Emotionel Intelligens nemlig en positiv indvirkning på kulturen, da Emotionel Intelligens giver os evnen til at opbygge og udvikle produktive relationer. Der er dog meget der tyder på, at Emotionel Intelligens også har en signifikant indvirkning på vores mentale og fysiske sundhed.

Den amerikanske ledelsesguru Daniel Goleman har været foregangsmand i USA og har gennemført nogle virkelig spændende studier i erhvervslivet omkring effekten af Emotionel Intelligens. Flere studier har vist, at en veludviklet Emotionel Intelligens har positiv indflydelse på vores ydeevne, lederpotentiale, indlæringsmulighed og evne til samarbejde. Ét studie har eksempelvis påvist, at op til 90 % af de kompetencer, der kendetegner toppræsterende ledere, er forbundet med den følelsesmæssige intelligens snarere end de kognitive færdigheder. Og i studier på McClelland Institute er det påvist, at følelsesmæssigt intelligente ledere overstiger deres årlige indtjeningsmål med 20 %.

Det er derfor af allerhøjeste prioritet for en leder at sørge for, at personer i virksomheden med en mindre udviklet Emotionel Intelligens, får mulighed for at træne og forbedre denne. 

Hvad kan du gøre?

Det første skridt i at øge din emotionelle intelligens er, at du skal lære dig selv rigtig godt at kende. Du skal vide, hvordan du reagerer – og på hvad. Du skal gå på opdagelse i dine egne reaktionsmønstre og tillade dig selv at stille dig nysgerrig overfor disse. Det du skal lægge mærke til er;

• hvad du reagerer på (hvilke situationer, personer, omstændigheder)?
• hvordan du reagerer fysisk (hvad mærker du og hvor)?
• hvilke handlinger forfalder du ofte til at vælge?
• hvad dine tanker er om det (hvilke antagelser ligger bag situationen)?

Når du kender dine reaktioner, kan du få øje på hvilke emotioner, der er på spil og – i hvilke situationer. Det giver dig også en mulighed for at forstå, hvorfor din reaktion kommer, og hvad du kan gøre for at imødekomme dit eget, underliggende behov. At vide lidt om grundemotionerne kan være en god hjælp. Her er resumeret nogle af de (i denne sammenhæng) vigtigste:

• Vrede, som har til formål at passe på vores grænser og fjerne forhindringer, kan eksempelvis vise sig ved varme i hænder og en fornemmelse af parathed i kroppen
• Frygt, som har til formål at undgå skade og få os væk, kan eksempelvis vise sig ved kulde i kroppen, kvælningsfornemmelse og en fornemmelse af tilbagetrækning i kroppen
• Afsky, som har til formål at fjerne os fra noget krænkende eller ulækkert, kan eksempelvis vise sig ved rynket næse, kvalme og lukket svælg
• Foragt, som har til formål at sikre vores position (og magt), kan eksempelvis vise sig ved at vi fnyser, ser let ned ad og har munden lidt på skrå
• Ked-af-det, som har til formål at samle os selv op og bede om hjælp, kan eksempelvis vise sig ved sænket krop og tunghed i panden og over øjnene

Når vi reagerer med emotioner er det aldrig tilfældigt – og det er aldrig ligegyldigt! Hvis du eksempelvis føler vrede (og måske mærker varme i hænder, blusser op i ansigtet eller lignende) er det vigtig information til dig om, at noget står imellem dig og dit mål, eller at noget overskrider dine grænser. Dit system mobiliserer vrede for at give dig en drivkraft til at fjerne det, der står mellem dig og dit mål eller at passe på dine grænser. Når du er emotionelt intelligent, har du evnen til at opdage dette behov og vælge din reaktion på det. Så i stedet for at fare op og løbe med vreden, kan du håndtere informationen og vælge en anden reaktion, der stadig dækker dit behov, men ikke skader relationen mellem dig og det, du står overfor. Det er det, vi kalder Selvhåndtering. Det er også Selvhåndtering, der hjælper os med at blive opmærksomme på, hvor længe efter emotionen, vi vælger at være påvirket af den – altså i hvor høj grad vi lader vores opfattelse af virkeligheden være påvirket af vreden og dermed handler og tænker i affekt. 

Nemt? På ingen måde... Det kræver mod at arbejde selvbevidsthed og øve sig på selvhåndtering. Ofte leder arbejdet med selvbevidsthed og selvhåndtering dog helt naturligt til øget bevidsthed om andre og forbedrer dermed helt af sig selv den måde, som vi forstår og håndterer vores relationer på.

Hvad kan I gøre i virksomheden?

Noget af det smukkeste ved at arbejde i teams er, at vi alle er forskellige. Det er præcis disse forskelle der gør, at det giver mening at være flere sammen for at få det fulde perspektiv på en problemstilling. Det er her 2 + 2 giver 5 eller mere! Det er dog også her, de største udfordringer opstår... Det kan være rigtig svært at forstå (og rumme) andre, når de reagerer væsentligt anderledes end vi selv ville have gjort i en tilsvarende situation. Det er dog således, at vi som mennesker er "programmeret" forskelligt – forstået på den måde, at vores impulsreaktioner vil være forskellige alt efter hvilken persontype vi er (og dermed hvilken "strategi" vi har), og hvad vi har oplevet i vores liv. Nogle bryder nemt ud i tårer, andre bliver vrede og hæver stemmen og andre igen lukker ned og siger intet. Ingen reaktion er i princippet mere rigtig end andre – og vi besidder i øvrigt alle sammen det hele. Det der virkelig har betydning for et effektivt samarbejde, er imidlertid vores evne til at være bevidste om vores impulser, reaktioner og påvirkning på andre.

Vi bliver alle fra tid til anden revet med af vores emotioner. Vores selvbevidsthed og selvhåndtering spiller en stor rolle i vores evne til at deltage effektivt i et team. Derfor er det centralt, at virksomheder sætter fokus på medarbejdernes evne til at håndtere sig selv. Det er derfor heller ikke overraskende, at Step 1 for virksomheder er at tage initiativ til at medarbejderne arbejder med deres selvindsigt og selvbevidsthed. Step 2 er at dele denne bevidsthed i teamet og virksomheden, for på den måde at få skabt "et sprog" for emotioner, impulser og reaktioner. Når vi som mennesker deler vores indsigter, har vi en tendens til at kunne se mere nysgerrigt og rummeligt på hinanden. Step 3 er at invitere de forskellige typers perspektiver ind i diskussioner og beslutninger – både de vrede, de glade, de ligeglade etc... Dette gavner i høj grad teamets evne til – åbent og nysgerrigt – at diskutere fakta, muligheder og løsninger, fremfor at diskutere holdninger, "synsninger" og præferencer.

Nysgerrighed, ærlighed og overbærenhed er nogle gode ord at have med på vejen, hvis du ønsker at arbejde med din empati og din evne til at opretholde bæredygtige relationer...

Rigtig god fornøjelse med at gå på opdagelse i Emotionel Intelligens!

Min præmis...

Der er forsket mangt og meget i følelser… Præmissen for min forståelse af grundfølelserne er Dr. Paul Ekmans forskning, som lidt forsimplet definerer grundfølelser (emotioner) som automatiske og kortvarige reaktioner på en stimulus, hvilket påvirker vores fysik og psykologi. De ligger helt dybt i os og har fulgt os op gennem evolutionen med det formål, at passe på vores velbefindende (vores overlevelse). De kan både ses (især i ansigtsmimikken), mærkes (i kroppen) og de er der af en årsag – de har et såkaldt ”globalt tema”.

Når vi oplever at blive tilknyttet til vores emotioner, kan følelsen synes at ”hænge ved” og blive langvarig. Det taler vi om som ”humør” (trist, irritabel, euforisk etc.) og måske bliver det endda til vores ”karakteristika” (fjendtlig, melankolsk, optimistisk etc.). Herudover kan vi også gøre os en masse tanker og forestillinger (kognitive processer), der gør at vi taler om at vi ”føler” noget. Det kunne være fortrydelse, ensomhed, bedrag, generthed, skamfuld etc. Alt sammen noget, der kræver tilstedeværelse af andre mennesker.

Denne type ”følelser” adskiller sig fra de grundfølelser som Ekman beskriver og taler om i sin forskning. Grundfølelserne er ikke afhængige af ”et publikum” og bidrager ikke i sig selv til et givet humør. De er umiddelbare og har en årsag, der tjener vores velbefindende eller vores overlevelse.