Hvorfor er det så svært at ændre sine måder at reagere på?

Vi mennesker er vanedyr! Evolutionen har vist os, at det er en rigtig god strategi – ellers ville det nemlig slet ikke forholde sig sådan. Så havde evolutionen for længst ryddet op i det. Vaner giver vores system mulighed for at magte at gøre mere og gøre det hurtigere. Det har vi gennem generationer efter generationer holdt ved og forfinet. Ren overlevelse!

Langt de fleste mennesker kender til den frustrerende barriere, vi oplever, når vi prøver at ændre på en reaktionsmæssig vane. Men hvorfor er det egentlig så svært at huske og stå ved vores beslutninger om at ændre vores mønstre? Det er der flere gode forklaringer på… Og denne artikel har til hensigt at bringe én variant af sandheden.

Udfordringer opstår som regel når vi har fået ”fejlprogrammeret” vores reaktionssystem og vores impulsreaktion ikke er hensigtsmæssig.

Det kan skyldes en række dårlige oplevelser, dårlige relationer, mental ubalance etc. Det kan også "bare" skyldes at vores reaktionsmønster er ”forældet” til vores nuværende situation. Det sker eksempelvis, når vi flytter os i livet – enten privat eller arbejdsmæssigt. Det er derfor særlig velkendt for mennesker, der får børn, udnævnes til ledere eller på anden vis skifter livssituation. Vi kan eksempelvis opleve, at vi ikke får sagt fra overfor noget vi ikke (længere) kan, vil eller skal, fordi vi jo plejer at sige ja. Vi har altså ikke fået justeret vores reaktion til at matche vores nuværende situation.

Vi kan opleve dette dilemma ganske forskelligt, men ofte (hvis ikke altid) er der en følelse involveret – og det er vigtig information! Se mere om emotioner her. Vores ønsker om forandring kan også være ganske forskellige. Jeg oplever dog ofte, at vejen til at finde ind til kernen er bemærkelsesværdig ens.

Vores hjerner er så viseligt indrettede, at de alene gør noget, når der er et formål med det. Der er for almindelige, raske mennesker ALTID en positiv intention med de ting, hjernen beder os om at gøre. Selvom hjernen beder os om at gøre noget, som på overfladen ikke ser positivt ud, vil den underliggende motivation være positiv. "Hvordan kan der nogensinde være en positiv intention bag, at hjernen beder mig råbe ad mine børn?", ville kritikeren spørge. Det kan være, at min hjerne er helt klar over, at mit nervesystem er overbelastet, og at jeg derfor virkelig har brug for en pause. Den pause forsøger hjernen så at skaffe ved at råbe ad børnene. Det er så afgjort en positiv intention! Metoden kan vi så diskutere – og overveje hvordan vores adfærd kunne moderniseres til også at have en positiv konsekvens for vores omgivelser.

De logiske niveauer for forandring

Den amerikanske psykolog Robert Dilts har i 1970'erne skabt en model for systemisk forandring – eller varig forandring, kaldet De Logiske Niveauer for Forandring – eller De Neurologiske Niveauer for Forandring. Hans teori går på, at alt i os hænger sammen og dermed udgør et ”system”. Modellen ser således ud:

Teoriens budskab er, at vores adfærd bygger på vores formål og identitet, værdisæt og overbevisninger, samt vores læring og erfaring i livet. Hvis vi skal lave varige forandringer i vores respons og adfærd i en given situation i givne omgivelser, siger Dilts teori, at vi har brug for at gå ned i vores underbevidsthed og få øje på, hvad der driver responsen og adfærden. Det er også her, vi vil få øje på den positive intention bag dette og dermed vil have mulighed for at planlægge (og få programmeret) en mere hensigtsmæssig respons i situationen.

Dilts budskab er bl.a., at når vi laver forandringsarbejde på de nederste niveauer i modellen (omgivelser, adfærd og erfaring), vil det ikke nødvendigvis have en påvirkning på de overliggende niveauer (overbevisninger, værdier og formål). Men når vi arbejder med de overliggende niveauer i modellen, vil det automatisk have en afsmittende effekt på de nederste niveauer – altså adfærd etc.

Når vi oplever at forandring er svær...

Den helt store udfordring med at ændre på en vanemæssig respons opstår ofte, når vi (ubevidst) får blandet niveauerne sammen. Det opstår f.eks., når vi har haft en adfærd så længe, at vi kommer til at tro på, at den udgør vores identitet. Så kan vi ikke "bare" ændre vanen... Først har vi brug for at forstå, hvad der ligger bag – og få tingene placeret i de rigtige kasser.

Et eksempel fra mit eget liv:

Jeg har i mange år fortalt mig selv (og andre), at jeg er et virkelig effektivt menneske. Faktisk har jeg sagt det så mange gange, at jeg var kommet til at tro på, at det nærmest var hele kernen i mig. Så da jeg opdagede, at det var tid til at skrue ned for blusset, modsatte mit system sig voldsomt! Hvis jeg ikke længere skal være effektiv, så er jeg jo ikke længere mig? Så fjerner jeg jo min identitet og hele mit værdisæt ramler! Mit ego larmede for fuld udblæsning!!! Nøglen for mig lå i at opdage, at jeg faktisk ikke ER EFFEKTIV – men i stedet er et utrolig nærværende væsen, der bare i rigtig mange år HAR HAFT EN VIRKELIG EFFEKTIV ADFÆRD.

Den indsigt gjorde det muligt for mig at få øje på:

• hvor og hvornår det særligt opstod
• hvad jeg har antaget er sandt om det at være effektiv og om det at være det modsatte (ineffektiv)
• hvad det har givet mig at være effektiv – altså den positive intention bag – og ikke mindst;
• hvilken dyb bund af værdier og formål, der bar ønsket.

Det er nemlig det, der har drevet min adfærd, som jeg holdt så stædigt fast i og til sidst tog til mig som min identitet. På den måde kunne jeg slippe min ”falske” identitet og i stedet opnå det, jeg ønskede, på en mere hensigtsmæssig – og langt mindre slidsom – måde.

Kan vi formå at holde os bevidste om det og øve os på det nogle gange, har vi allerede dér lagt grundstenen til en ny vanemæssig respons, som måske i højere grad er kalibreret til vores nuværende situation.

Rigtig god fornøjelse med træningen😊