Kurser og uddannelse

Lederkursus

Modulbeskrivelse

MODUL 1 (3 dage)
– Din rejse og Enneagrammet

På det første modul tager vi hul på, hvad der driver dig på din personlige udviklingsrejse. Vi arbejder med dit livsformål, hvad der motiverer dig og hvad der forhindrer dig i at opnå dit fulde potentiale. Hvad har du har brug for at have fokus på lige nu for at accelerere din udvikling i en positiv retning?

Du får konkrete værktøjer du kan bruge i din hverdag, bl.a. til at blive skarpere på dit potentiale og din performance - og hvordan du får din performance til at nærme sig dit potentiale.

Du introduceres for Enneagrammet og karakteristika ved de 9 personlighedstyper, herunder især typernes motiv og frygt. Dette vil danne grundlag for din videre læring om dig selv, om samarbejde, kommunikation og om ledelse. Vi arbejder videre med din forståelse af Enneagrammet og de mange perspektiver og nuancer dette system rummer.

Vi kommer omkring hvorledes Enneagrammet forbinder dele af vores individuelle personlighed med andre personlighedstyper og dykker ned i konkret viden om nuancerne i Enneagrammet, herunder instinkter, triader, ben, vinger, niveauer for selvindsigt og meget mere.

Denne viden vil danne grundlag for din forståelse af reaktioner hos dig selv og andre. Du får en række værktøjer til at arbejde med dig selv og din egen forståelse af dine og andres reaktionsmønstre, for på den måde at kunne stå stærkere i din lederrolle.

 

Mellem modul 1 og 2: Integrative Enneagram Soloutions IEQ9 test – personlig gennemgang af PRO-rapport (41 sider) i mine lokaler i Birkerød, i jeres virksomhed eller pr. tlf.

 

MODUL 2 (3 dage)
– Værdier, mønstre og lederskab

Med udgangspunkt i din viden om de forskellige personlighedstyper og disses reaktionsmønstre, kobler vi nu konkret viden om stress og pres på. Vi gennemgår, hvad der sker i krop og hjerne, når vi bliver pressede og hvad vi selv kan gøre for at imødegå det, så det ikke bliver en forhindring for os.

Vi arbejder med de faktorer, der oftest udløser pres, herunder særligt værdier og værdikonflikter, som både kan være bevidste og ubevidste. Vi ser på, hvilke automatiske reaktioner vi selv har og arbejder med at få øje på vores mønstre på flere niveauer. Du får en række konkrete redskaber, du kan bruge til at arbejde på ledelsesniveau med fastlåste mønstre – både hos dig selv og hos andre.

Vi ser også på, hvordan vi påvirker andre og hvad vi selv kan gøre anderledes for at forbedre eller forfine vores relationer. En stor del af dette arbejde handler om at kunne forstå og håndtere vores emotioner – hvad emotioner er, hvorfor de er der og hvordan vi kan lære at håndtere dem. Både hos os selv og andre, med henblik på at skabe emotionel intelligens i dit lederskab.

På dette modul får vi besøg af en gæsteunderviser, som vil berette om sine personlige erfaringer med relationers betydning for ledelses- og strategiarbejde.

 

Mellem modul 2 og 3: Individuel coaching i mine lokaler i Birkerød, i jeres virksomhed eller pr. tlf.

 

MODUL 3 (2 dage)
– Samarbejde og optimering af ydeevne

Med udgangspunkt i al den viden vi har samlet sammen på de tidligere moduler, skal vi nu til at bruge det i praksis. Vi arbejder med vores egen tilgang til at samarbejde med andre og hvordan vi hjælper andre i vores team/organisation med at forbedre samarbejdet. 

Vi får besøg af en gæsteunderviser, der vil inspirere os til hvordan vi med enkle valg i hverdagen kan optimere vores egen ydeevne - og hvordan vi som leder kan inspirere vores medarbejdere til at optimere deres ydeevne.

Du får også konkrete redskaber til at håndtere og styre din egen sindstilstand med henblik på at du kan optimere din egen præstationsevne og performance.

 

Mellem modul 3 og 4: Individuel coaching i mine lokaler i Birkerød, i jeres virksomhed eller pr. tlf.

 

MODUL 4 (3 dage)
– Kommunikation og personlig gennemslagskraft 

På det sidste modul gør vi klar til at skulle udfolde al vores viden og erfaring i hverdagen. Teorien skal gøres til praksis og noget vi bliver så fortrolige med, at det bliver til en naturlig del af hverdagen. Vi øver at stå i situationer, vi ikke er forberedt på. Vi træner vores måde at reagere på og vores evne til at komme ud over rampen med et tydeligt budskab med masser af personlig gennemslagskraft!

En stor del af et godt samarbejde er tydelig kommunikation. Evnen til at kunne spille andre gode bliver mere og mere afgørende for at opnå succes som leder! Derfor gennemgår vi teorien bag det gode og tydelige budskab, ligesom vi får læring om, hvordan vi sikrer at vores budskab når frem til modtager, som vi havde tænkt det skulle. Vi får rig lejlighed til at øve os på, hvordan vi udtrykker os tydeligt!

Sidst, men bestemt ikke mindst, arbejder vi med din videre udviklingsrejse efter forløbet og hvordan du sikrer dig, at dine nye færdigheder implementeres og manifesteres i dit liv.

 

Alle moduler er uden PC, mobiltelefon etc. Der vil være mulighed for at tjekke mails og besvare opkald i frokostpausen.

Lad os tage en snak

Book et møde

Tag Skridtet
Inspiration

Tilmeld nyhedsbrev

Tag Skridtet
Kundeudtalelser

Det siger mine kunder

Per Jensen Ståhl, iværksætter

At have Enneagrammet som redskab til at udvikle sig selv som leder er helt unikt. Det har givet mig indsigt i mine udfordringer, styrker og udviklingsmuligheder. Jeg kan nu langt bedre læse mine ansatte, kunder og samarbejdspartnere og kan i højere grad bevidst vælge min adfærd. Udviklingen sker ikke på en dag... små skridt - med Camilla på sidelinjen som en fast partner i samarbejde og sparring.

Kursusdeltager på Selvindsigt og ledelse af mennesker

"Det har været et fantastisk kursus - det burde være obligatorisk for alle ledere!"

Anne Skjødt Møller, HR Partner, DIS Study Abroad

”Camilla er en meget dygtig formidler. Det er en imponerende viden hun har om selvindsigt og -udvikling. Hun formår at præsentere sine budskaber med overbevisning og indlevelse, så den enkelte får konkrete værktøjer at bruge efter hendes kurser er afsluttede.”

Cookies- og privatlivspolitk

Al udvikling tager udgangspunkt i netop DIG – det gælder også i forhold til min hjemmeside. Jeg indsamler derfor nogle informationer om dig og dit besøg, så jeg løbende kan forbedre hjemmesiden og mine ydelser. Alle dine oplysninger beskyttes naturligvis i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Ved at trykke ”Det er ok med mig” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.