Kurser og uddannelse
Kommunikation og personlig gennemslagskraft
Som leder af ambitiøse mennesker i ”hjernearbejdende” virksomheder er det særligt vigtigt at fremstå autentisk og tillidsvækkende. For at kunne levere et budskab overbevisende og med autenticitet, har vi brug for at kende vores drivkraft og værdier bag budskabet.
På kurset gennemgår vi teorien bag det tydelige budskab og opbygningen af en præsentation. Hvordan sikrer du, at dit budskab kommer tydeligt ud? Hvordan fastholder du interessen hos dine tilhørere?
Find din personlige stil. Personlig gennemslagskraft ligger i høj grad i de usagte signaler, hvorfor vi også gennemgår og øver de forskellige metoder inden for præsentation og tale. Nøglen til at blive en mere karismatisk taler ligger i at finde sin egen personlige stil.
Hvordan fungerer din modtagers hjerne ved overlevering af dit budskab? Vi gennemgår interessant teori fra hjerneforskningen, så du kommer hjem med konkrete redskaber til at forbedre din kommunikation med dine modtagere.
Hvorfor reagerer nogle typer anderledes på feedback end andre typer? Du får konkrete værktøjer til at håndtere feedbacksituationer, så dit budskab til medarbejderen, teamet eller kunden bliver modtaget på den måde, du havde til hensigt.
En hverdag i erhvervslivet er ofte præget af uforudsete udfordringer, spændende henvendelser og pludseligt opståede møder. Det stiller store krav til vores omstillingsparathed. Vi træner derfor også på dette kursus vores hjerne til at kunne reagere hurtigt og kreativt på uventede input fra medarbejdere eller tilhørere, ligesom vi kommer til at træne det at fremlægge et budskab for hinanden.
Bag alle gode talere ligger nemlig én fællesnævner: øvelse! Og det er det, vi har fokus på, på dette kursus.

Camilla Mehlsen
mail@prospectu.dk tlf: 53 63 94 32



Praktisk info
Prisen for en kursusdag om Kommunikation og personlig gennemslagskraft er 20.000 kr. ekskl. moms. I prisen er inkluderet lokaler (i Birkerød) op til 15 deltagere. Jeg anbefaler, at kurset løber over 2 dage.
Kontakt mig på mail@prospectu.dk eller på 53639432 hvis du vil vide mere eller har brug for en reference.